Ældre mand omkommet: Faldt i brønd i sin kælder


HVIDOVRE: Ældre mand dræbt i tragisk ulykke i sit hjem, manden blev fundet død i kælderen af sin kone lørdag formiddag.

Lørdag formiddag er en mand død ved en tragisk ulykke på Pagteroldvej i Hvidovre. Redningsfolk kom hurtigt til stedet, og fik bjærget den ældre mand op fra sugebrønden – ulykkeligvis kunne de ikke redde hans liv trods effektivt forsøg på genoplivning.

Den ældre mand arbejdede lørdag formiddag i sin kælder, og på et ikke nærmere angivet tidspunkt er han ved et tragisk uheld faldet ned i en såkaldt sugebrønd, hvilket endte med at koste ham livet.

Københavns Vestegns Politi arbejdede sammen med redningsfolk på stedet, og skal nu undersøge hvordan den tragiske ulykke kunne ske.

“Manden bliver fundet af sin kone, og hun har været hjemme, da ulykken skete. Det er en tragisk ulykke, men der er ikke noget mistænkeligt ved sagen,” fortæller Vestegnens vagtchef, Thomas Mejborn, til Ekstra Bladet.