Politiet efterlyser vidner til gaderøveri


Arkivfoto


NYKØBING: To unge er anholdt efter et røveri på Banegårdspladsen, og nu søger politiet vidner til røveriet.

Lørdag morgen den 24. februar 2018 blev to 19-årige unge mænd udsat for røveri af to andre unge mænd på hhv. 18 og 19 år, som begge blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet samme dag.

Overfaldet skete på Banegårdspladsen i Nykøbing F. lørdag den 24. februar klokken ca. 5.15.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil meget gerne i kontakt med vidner, der har set overfaldet, eller som har oplysninger om det. Hvis man evt. har fundet tabte mobiltelefoner i området, vil politiet også gerne vide det.

Politiet kan kontaktes på telefon 72510322 eller 41328179.