Arkivfoto
Med det nye forsvarsforlig får Danmark 500 flere værnepligtige. Samtidig ændres visse ting i værnepligten.
Få et overblik her:
* Antallet af værnepligtige øges med op til 500 årligt. Herunder øges også antallet af de værnepligtige, der aftjener længere værnepligt end fire måneder.
* Det betyder, at der indkaldes flere værnepligtige til Den Kongelige Livgarde, til den nye brigades mobiliseringskompagnier, der aftjener værnepligt i otte måneder, og flere værnepligtige til det statslige redningsberedskab.
* Midtvejs i forligsperioden gennemføres en midtvejsevaluering af værnepligten med fokus på, om antallet skal fastholdes eller forøges.
* Den grundlæggende værnepligtsperiode på fire måneder fastholdes og målrettes de forventede opgaver.
* Efter endt tjeneste hjemsendes de værnepligtige i enheder. I en periode på fem år derefter har de pligt til at gøre tjeneste yderligere seks måneder i Totalforsvarsstyrken.
* Totalforsvarsstyrken kan sammen med Hjemmeværnet om nødvendigt aktiveres til supplerende uddannelse med henblik på bevogtnings- og sikringsopgaver i krise og krig.
* Der gennemføres en ekstra rekrutteringsindsats for at tilskynde, at så mange som muligt melder sig frivilligt. Der afsættes ressourcer til at oplyse om og markedsføre værnepligten.
* Rekrutteringsindsatsen skal intensiveres, hvis andelen af værnepligtige, der melder sig frivilligt, falder. I dag melder cirka 98 procent af de værnepligtige sig frivilligt.
* Forsvarsministeren kan fortsat øge indtaget af værnepligtige, såfremt Forsvarets behov ændrer sig.
Kilde: Forsvarsforliget 2018-2023.
/ritzau/
