19-årig spillede op til dans med ordensmagten – og tabte


Arkivfoto


SLANGERUP: Natten til søndag optrådte en 19-årig mand på slap line, og endte sin bytur i detentionen.

Omkring kl. 01.30, natten til søndag, blev en patrulje kaldt ud til et værtshus i Slangerup, hvor en kunde teede sig.

Ved patruljens ankomst ville den 19-årige kunde ikke forlade stedet, men i stedet bruge sit krudt på at agere truende overfor både personale, gæster og Nordsjællands Politis betjente – her løb han så tør for taletid og blev anholdt.

Således blev den 19-årige uromager sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og placeret i detentionen nogle timer.

Den unge mand blev løsladt kl. 05.24, og idet han blev eskorteret ud, følte en 18-årig kammerat en stor trang til at kalde betjentene diverse ukvemsord, hvorfor betød at han fik en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen med på vejen.