20-årig mand ramt af flere skud


MØRKHØJ: En 23-årig mand er blevet skudt ned på Juni Allé, torsdag aften omkring kl. 23.40. Skyderiet formodes at være banderelateret.

En mand på 20 år er torsdag aften blevet ramt af tre skud, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

– Han er ramt tre gange i benet og bragt på hospitalet. Formentlig er han uden for livsfare, siger vagtchef Henrik Andreasen.

Ifølge politiet er der ikke tale om en lokal ung mand som er blevet skudt i det der formodes at være et banderelateret skyderi, og der er natten til fredag endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen. Politiets teknikere fandt fire patronhylstre på stedet, og der er foretaget tekniske undersøgelser på gerningsstedet.

De præcise omstændigheder ved skyderiet er endnu ukendt, feks. vides det endnu ikke om den sårede 20-årige mand befandt sig i en bil eller til fods, da han blev skudt ned.

Politiet har først på natten endnu ikke afhørt den sårede mand.