41-årig gik Crocodile-Dundee-amok på dørmand


Arkivfoto


Natten til lørdag udviklede sig pludseligt dramatisk i Storegade i Randers.

Af uvisse årsager blev en 41-årig mand særdeles utilfreds med en dørmand.

I bedste Crocodile-Dundee-stil trak den 41-årige pludselig en stor kniv fra en skede på ryggen og gik truende frem mød dørmanden.

Heldigvis var der en anden dørmand, som så den truende adfærd, og han fik overmandet den 41-årige knivmand.

Manden blev afvæbnet og tilbageholdt, indtil politiet kom frem til stedet, hvorefter den 41-årige blev anholdt.