Tre unge anholdt efter ulovlig indtrængen


GRÆSTED: Endnu en gang måtte vagtpersonalet i Nordic Park alarmere Nordsjællands Politi, idet tre unge mænd havde klippet hegnet til en del af området op og var trængt ind.

Ulovlig indtrængen på ejendomme rundt om i landet er et problem, men et af de steder der bliver gjort noget ved det – det er i Nordic Park som af ukendte årsager fortsat trækker uønskede elementer til området og hvor politiet hver eneste måned kan afhente anholdte personer.

Tidligere lå der Nordsjællands Sommerpark på stedet, men det blev opkøbt for over syv år siden og ryddet op, herefter er der opbygget bla. ferielejligheder, B&B, kultur & event center på stedet – men tydeligvis er der fortsat mange som fortsat ikke kan holde sig væk.

Torsdag eftermiddag blev tre unge mænd opdaget på videoovervågningen på området, den del der kaldes for Nordparken, og vagtpersonalet rykkede straks ud til stedet hvor der blev fundet en personbil udenfor porten samt et stort hul i hegnet et stykke derfra.

En hurtig eftersøgning på området førte ikke til noget og derfor blev politiet tilkaldt, på under 10 minutter var en patruljevogn samt en hundevogn fremme på stedet, herefter varede det blot få minutter før tjenestehunden gav hals og de tre indtrængere var fundet.

Under visitering af de tre anholdte unge mænd, i alderen 21,20 og 21 år og alle fra Herlev, blev der fundet ulovlige stoffer i deres besiddelse og yderligere stoffer blev fundet i deres bil ved en ransagning.

De unge blev sigtet for hvad der nu blev fundet i deres besiddelse, mens bilens ejer blev sigtet for de stoffer der blev fundet i hans bil – alle tre blev desuden sigtet for ulovlig indtrængen ved at forcere hegnet og trænge ind på privat ejendom.

Efterfølgende fik de unge mænd et problem, idet de ikke kunne køre fra stedet grundet indtagelse af stoffer under opholdet i parkområdet. De kom derfor til at tilbringe en rum tid på stedet, indtil en anden person var fremme og lovligt kunne køre bilen væk fra stedet.

Vagtpersonalet i Nordic Park kunne efter torsdagens indsats notere sig ialt 131 anholdte på området siden 2010.