Biljagt: Fem anholdt efter muligt skyderi


AALBORG: Fem personer er blevet anholdt efter et muligt skyderi på Vildsundvej, politiet måtte påkøre en flugtbil for at anholde de fem personer.

Nordjyllands Politi har anholdt fem personer efter en eftersættelse i forbindelse med et muligt skyderi, sidst på aftenen.

Mens politiet ankom til gerningsstedet kort efter anmeldelsen om skyderi, bemærkede flere betjente at en mørk Audi hurtigt kørte væk og der blev sat en eftersættelse i gang.

Biljagten sluttede da en patruljevogn bevidst påkørte den flygtende bil der over en længere strækning havde nægtet at stoppe op – påkørslen satte en stopper for flugten og ialt fem personer endte på jorden i håndjern.