Hadforbrydelse: Klaskede først pikken i hovedet på kvinde – dernæst en flaske


Foto fra Copenhagen Pride 2017

En kvinde blev natten til søndag udsat for en grov hadforbrydelse under Copenhagen Pride.

Kvinden havde lige set et dragshow og sad sammen med en ven og diskuterede hverdagshomofobi, da en mand kommer over til dem.

– Vil I se min pik?

Sådan spørger manden de to venner, som begge hurtigt svarer nej.

Det stopper dog ikke mandens krænkende opførsel.

Han hiver nemlig sin, angiveligt lille pik frem foran de to venner, der reagerer ved at bede manden om at gå sin vej.

Manden går sin vej, men han kommer kort efter tilbage med en tom ølflaske i hånden, som han uden varsel smadrer i hovedet på kvinden.

Herefter stak manden af.

Den voldsomme episode er beskrevet i et opslag på Facebook, som kan læses i bunden af artiklen.

Mandag formiddag havde politiet registreret fem voldsforbrydelser, som bliver behandlet som hadforbrydelser, i forbindelse med Copenhagen Pride.