46-årig mand dømt: Voldtog hjælpeløs kvinde på psykiatrisk afdeling


Arkivfoto.


Retten i Svendborg har den 8. februar 2017 idømt en 40-årig mand 4 år og 6 måneders fængsel for 2 voldtægter, begået mod en kvinde på en psykiatrisk afdeling, hvor manden trængte ind.

Manden blev dømt for, natten til den 21. april og natten til den 22. april 2016, at være klatret over hegnet til Psykiatrisk afdeling, hvor han begge nætter voldtog den samme kvinde, der var indlagt på afdelingen. Manden kendte ikke kvinden.

Manden blev samtidig dømt for 3 tilfælde af blufærdighedskrænkelse de samme to nætter overfor 3 andre kvinder, der var indlagt på psykiatrisk afdeling.

Den dømte har været varetægtsfængslet siden den 22. april 2016, hvor han blev anholdt ved Svendborg Sygehus, Psykiatrisk afdeling.

Retten fandt ikke grundlag for at idømme manden forvaring, selvom anklagemyndigheden havde påstået det. Alle fire kvinder fik tilkendt erstatning.