Chokerende oplevelse: 16-årig trak pludselig kniv og truede butikspersonale


Arkivfoto


Onsdag eftermiddag blev personale i Bilka i Hillerød udsat for en chokerende oplevelse.

En 16-årig mand fra Valby havde stjålet en bærbar højtaler fra butikken.

Da personalet forsøgte at stoppe ham trak han pludselig en kniv.

Han brugte kniven truende og tvang dem til at holde sig på afstand.

Personalet fortsatte dog efter den bevæbnede teenager, hvilket til sidst fik den 16-årige til at opgive sin flugt.

Han blev kort efter anholdt af politiet, da de kom frem til stedet.