Kvinde angrebet: Uden varsel blev hun slået i baghovedet og faldt omkuld


Arkivfoto


Onsdag klokken 14.59 anmeldte en 17-årig kvinde fra Roskilde et overfald.

Det var kort forinden begået mod hende på Dommervænget.

Hun havde skreget op og kæmpet tilbage, hvilket havde fået overfaldsmanden til at flygte.

Politiet ledte indledningsvist i området efter den mistænkte uden at finde ham.

Herefter tog de kontakt til den 17-årige, der havde overfladiske spor efter overfaldet.

Den 17-årige har forklaret, at hun kom gående ad Dommervænget, da hun uden varsel blev overfaldet bagfra med slag mod hovedet.

Det var så hårdt, at hun faldt omkuld.

Overfaldet fortsatte med yderligere slag og spark.

Den 17-årige satte sig til modværge, så meget at overfaldsmanden tog benene på nakken og flygtede til fods ad Dommervænget.

Muligvis flygtede gerningsmanden sammen med en anden mand, der ikke havde deltaget i overfaldet.

Politiet har optaget rapport om overfaldet for at få identificeret den mistænkte.

Han er beskrevet som en mand, mørk i huden, 170-175 cm høj, kraftig af bygning, brunligt hår, skæg, iført blå kasket og mørkeblå jakke.

Den 17-årige havde også skreget op under overfaldet, hvilket en beboer i Dommervænget reagerede på og så overfaldsmanden flygte.

Derfor vil politiet gerne vil i kontakt med andre personer, der måtte have set eller hørt noget i anledning af overfaldet.

Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.