Ung butiksansat påtalte papkasse og fik knytnæve i ansigtet af 51-årig kvinde


Arkivfoto


Mandag klokken 18.12 fik politiet en anmeldelse om uro i et supermarked i Stubbekøbing.

Det var en 51-årig kvinde, der virkede fuld.

I den forbindelse havde hun ødelagt en papkasse i forretningen.

Det påtalte medarbejderen, og kvinden forlod herefter butikken.

Hun gav dog den butiksansatte, en 21-årig mand fra Nykøbing, et knytnæveslag i ansigtet på vejen ud.

Dette angrede hun tilsyneladende kort efter og ringede selv til politiet.

Hun blev anholdt klokken 19.28 og sigtet for vold.

Efter en kort afhøring blev kvinden løsladt igen.