Mand i træningstøj og skuldertaske: Politiet efterlyser ham for hjemmerøveri


Foto: Politiet

Denne mand er mistænkt i forbindelse med et hjemmerøveri i Herlev.

Hjemmerøveriet fandt sted i en lejlighed på Højbjergvej den 3. januar kort før kl. 0:54.

Københavns Vestegns Politi offentliggør mandag overvågningsfotos af en person, som politiet mistænker i forbindelse med hjemmerøveriet.


Foto: Politiet

Overvågningsbillederne er optaget kort før hjemmerøveriet.

”På baggrund af efterforskning, vurderer vi, at personen på billederne har relation til sagen, idet det endnu ikke kan udelukkes, at røveriet er foretaget i forening, hvor personen på billederne kan være selve gerningsmanden eller have været vagtpost eller lignende. Billederne er ikke af bedste kvalitet, men vi håber at offentligheden kan give os info om manden på billederne”, siger politikommissær Søren Andersen.

Manden beskrives som:
Mand, 170-180 cm, almindelig/robust af kropsbygning.

Hans hårlængde er kort, han talte engelsk. Han var iført jogging/træningstøj med hætte på trøjen og kondisko.

Han medbragte en skuldertaske og lygte/telefon (der kan ses lyse i venstre hånd).

Hvis du har kendskab til manden på billederne eller i øvrigt har oplysninger i sagen, så kan Københavns Vestegns Politi træffes hele døgnet på 43861448.