Undvegen fange med tatoveringer i ansigtet: Kontakt ham ikke – han er farlig


Foto: Politiet

Midt og Vestjyllands politi efterlyser Chris Funder Buch.

Han er undveget fra Søndersøparken i Viborg torsdag den 17. november 2022.

Politi har siden arbejdet på at finde Chris ud fra de oplysninger, de har til deres rådighed.


Foto: Politiet

Da det ikke er lykkedes, offentliggør politiet nu billeder og navn på den efterlyste.

Chris betegnes som farlig og politiet opfordrer til, at man kontakter politiet på 1-1-4, hvis man ser Chris eller ved, hvor han befinder sig.

Chris beskrives som mand, 174 cm høj, almindelig af bygning.

Han er tatoveret i ansigtet og på halsen.

Da han flygtede var han iført en mørk Monclair jakke, løstsiddende bukser og hvide Nike sko.