Voksen mand angreb teenagere i tog: De fik skalle, knytnæve og blev spyttet på


Arkivfoto

Onsdag aften blev to teenagere overfaldet i et tog på vej fra Herfølge mod Næstved.

En 16-årig dreng fra Søborg blev spyttet på og slået i hovedet med en knytnæve.

En 15-årig dreng fra Karlslunde fik en skalle af voldsmanden.

Politiet fik standset toget i Tureby og fik kontakt til to forurettede.

Efterfølgende foretog politiet anholdelse af en spirituspåvirket, 39-årig mand fra Lolland.

Han er mistænkt for volden samt for at true en pige til at lade være med at ringe efter politiet.

Den 39-årige forblev efter afhøringen til sagerne i politiets varetægt, idet han tidligere var blevet straffet for vold og i øvrigt havde en anden verserende sag om vold.