Alarmerede politiet: Ven forsvundet efter bytur – blev fundet på dørmåtte


Arkivfoto

Natten til søndag mistede en mand kontakt til sin kammerat efter en bytur.

Han frygtede, at vennen var kommet galt afsted.

Han havde nemlig kontaktet med ham omkring klokken 2:30.

Her havde den forsvundne ven sagt, at han kunne se kran og vand.

Det fik vennen til at tilkalde flere venner for at lede efter den forsvundne ven.

I flere timer eftersøgte de manden ved åen og Aarhus Ø men uden resultat.

Klokken 6:30 ringede vennen og alarmerede politiet.

Politiet gik straks i gang med at starte en eftersøgning op.

Den blev dog hurtigt afblæst.

For en halv time senere ringede anmelder retur til politiet.

Han havde fundet den forsvundne ven, liggende i dyb søvn på sin dørmåtte.