Småfed mand i gul cykelhjelm: Pandede kvinde ned fordi hun bar hovedtelefoner


Arkivfoto


En ung kvinde på 18 år blev torsdag pandet ned af en fremmed mand.

Det skete på Kystbanestien i Kokkedal, hvor kvinden kom gående i retning Rungsted.

Her blev hun kontaktet af en mand, som råbte af hende og skældte hende ud.

Han var vred fordi hun bar hovedtelefoner.

Den unge kvinde bad manden besinde sig og lade være at råbe.

Det tog han ikke til sig, i stedet slog han hende hårdt i panden.

Herefter cyklede han fra stedet.

Manden beskrives som skandinavisk af udseende, lys i huden, 50-60 år, 180 cm høj, kraftig af bygning, kraftig, iført refleksgul cykelhjelm og refleksgult tøj.

Han kørte på en MTB cykel.