58-årig sigtet for narkokørsel: Kolliderede med to biler og rullede rundt

GRÆSTED: En formodet narkobilist fra Græsted kørte onsdag aften galt på Hillerød Motorvejens forlængelse ved Allerød, og udløste flere timers afspærring af vejstrækningen.

Det var ifølge Nordsjællands Politi en 58-årig mand fra Græsted som onsdag aften kl. 19.45 kørte galt på Hillerødmotorvejen

Manden kørte stærkt slingrende og påkørte to biler, hvorefter hans egen bil endte med at vælte rundt.

Manden blev efterfølgende kørt til tjek på hospitalet, hvor han ligeledes blev sigtet for narkokørsel og fik udtaget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre sagsbehandling.

Der er ingen oplysninger fra politiet omkring nogen alvorlig personskade hos de øvrige involverede bilister.

.

.