VIDEO: To biler i flammer på p-plads

Natten til fredag måtte politi og brandvæsnet rykke ud til Lilleskovvej i Korsør.

To biler stod i flammer på parkeringspladsen ved Netto.

Begge biler var overtændt, da brandvæsnet nåede frem.

De slukkede dog ilden hurtigt, så den bredte sig ikke til andet.

Hvordan branden er opstået vides endnu ikke.

Den ene bil holdt dog parkeret uden nummerplader og har derfor formentlig ikke været ude at køre.

Det kunne tyde på, at der er tale om en påsat brand.