Far amok på baby: Ruskede så voldsomt at babyen var i livsfare


Arkivfoto


En 30-årig mand fra Fredericia er ved et nævningeting ved Retten i Esbjerg blevet idømt fire års fængsel i en sag om grov vold under særligt skærpende omstændigheder.

Den 30-årige mand blev dømt for at have udsat sin 10 uger gamle søn for såkaldt ruskevold den 9. december 2020, hvor barnet efterfølgende var i livsfare.

Hændelsen fandt sted i en landsby i den nordlige del af Vejen Kommune.

Den 30-årige mand blev dømt i henhold til anklageskriftet.

Han har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til frifindelse, subsidiært formildelse.

Den 30-årige blev varetægtsfængslet efter dommen.