Indbrudstyv filmet: Nu efterlyses han af politiet


Foto: Politiet

En indbrudstyv blev søndag den 24. juli filmet på fersk gerning.

Det skete under et indbrud i en villa på Brogårdsvej 16 i Bellinge i Odense SV mellem klokken 05 og 10 om morgenen.

Her trængte gerningsmanden ind i villaen og stjal blandt andet smykker og en bærbar pc.

Gerningsmanden beskrives som:
Dansk udseende mand, 35-45 år, 180-190 cm, almindelig kropsbygning, hvid i huden og med brunt kort hår.

Han var iført røde arbejdshandsker, mørk hættetrøje, røde bukser og medbragte en større hvid sportstaske.

Hvis nogen har set gerningsmanden eller har andre oplysninger i sagen, så kan de kontakte Fyns Politi på telefon 114.