Overfaldt ekskæreste bevæbnet med sabel


Arkivfoto


En 37-årig kvinde blev tirsdag angrebet af sin ekskæreste, der var bevæbnet med en sabel.

Ekskæresten, en 53-årig mand trængte ind i lejligheden natten til tirsdag.

Han skubbede straks den 37-årige omkuld og hamrede en knytnæve i ansigtet på hende.

Han havde en sabel med under overfaldet.

Kvinden anmeldte overgrebet til politiet, og voldsmanden blev anholdt tirsdag klokken 17.04.

I forbindelse med anholdelsen fandt politiet en sabel.

Den 53-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt.

Han blev løsladt igen klokken 18.00.

Han er nu sigtet både for vold og for overtrædelse af knivloven.