Hårdt kvæstet: Kørte frontalt ind i varebil

En kvindelig bilist kørte tidligt mandag morgen frontalt ind i en modkørende varevogn.

Ulykken skete på Østre Ringvej i Odense.

Kvinden kom over i den forkerte vejbane og stødte frontalt sammen med varebilen.

Hun blev alvorligt kvæstet og er i hast kørt til Odense Universitets Hospital.

Hendes pårørende er blevet underrettet, oplyser politiet.