Kraftig brand i stort skur ved Korsør Kulturhus

En kraftig brand hærgede tirsdag et større skur ved Korsør Kulturhus.

Kulturhuset ligger i Skolegade i Korsør.

Branden er formentlig startet ved brugen af en ukrudtsbrænder.

Branden var kraftig og sendte en stor røgsky ud over byen.

Røgen var så tæt, at sigtbarheden på flere vejstrækninger blev nedsat.

Branden er tirsdag middag slukket og det meste røg er væk.