Galningen fra Fields: Ramte 10 personer med skud


Politiet oplyser mandag, at 10 personer blev ramt under skyderiet i Fields.

Tre af de skudramte blev dræbt.

Fire blev alvorligt såret, da de blev ramt.

De sidste tre kom lettere til skade, da de alene blev strejfet af skuddene.

Udover de skudramte blev 20 andre personer såret på andre måder i forbindelse med skyderiet.

Den formodede gerningsmand er anholdt.

Den pågældende er mandag blevet varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling frem til den 28. juli 2022.