Internationalt efterlyst: Udpeget af busvidner og taget med ecstasy


Arkivfoto.

En mand, der er internationalt efterlyst, havde en dårlig pinse.

Han forsøgte at rejse ind i Danmark med bus.

Bussen blev dog kontrolleret i indrejsefeltet i Rødbyhavn.

En narkohund gjorde hurtigt tegn ved en dunjakke.

I jakken var skjult en større mængde ecstasy, oplyser politiet.

Ingen ville kendes ved jakken, men vidner i bussen udpegede en 36-årig udenlandsk mand som jakkens ejermand.

Han blev derfor anholdt og sigtet for narkosmugling.

Det viste sig desuden, at den 36-årige mand var internationalt efterlyst.

Han blev mandag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F. og varetægtsfængslet.