Politiet undersøger voldtægt på diskotek i København


En ung mand er blevet anholdt af politiet for at have voldtaget en jævnaldrende kvinde på et diskotek i København tidligt søndag morgen.

Forbrydelsen skal være sket på et toilet på diskoteket, der ligger i Gothersgade.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Begge er 21 år, oplyser den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Kenneth Jensen.

– Han har nægtet sig skyldig, siger han om den indledende afhøring.

Efterforskningen har ført til, at manden sigtes, og at en anklager søndag vil bede retten om at varetægtsfængsle ham.

Ifølge politiet skal voldtægten være sket mellem klokken 3 og en halv times tid frem.

/ritzau/