Ekspert: Facebook gør klogt i at bøje sig i fotostrid


Det er i virkeligheden i Facebooks egen interesse at give plads til historiske billeder.

Også selv om billederne eventuelt bryder med det sociale medies regler, der forhindrer deling af billeder af nøgne mennesker.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det mener Nathalie C. Larsen, der er ekspert i sociale medier og digital chef hos PR-bureauet Lead Agency.

Facebook har ifølge hende truffet den rette beslutning ved at tillade et ikonisk fotografi af en nøgen pige, der flygter fra et amerikansk napalmangreb under Vietnamkrigen.

– Sociale medier skal ikke kun være en pæn facade. De skal vise virkeligheden, siger Nathalie C. Larsen.

Facebooks brugere skal kunne tale om nuancer og for eksempel kunne vise en kvinde, der ammer, eller andre sårbare situationer, som forholder sig til deres liv og historie. Også uden at det bliver fjernet af Facebooks censur, forklarer hun.

Samtidig ønsker de fleste forældre at beskytte deres børn mod pornografiske eller stødende billeder.

– I den perfekte verden kan man favne det hele.

– Men når alt kommer til alt, må man hugge en hæl og klippe en tå for at skabe et udgangspunkt, hvor alle kan være med, siger Nathalie C. Larsen.

Facebook har de seneste dage været voldsomt kritiseret på baggrund af en debat med udspring i Norge.

Det verdenskendte billede af pigen fra napalmangrebet under Vietnamkrigen er flere gange er blevet fjernet fra det sociale medie – også fra den norske statsminister, Erna Solbergs Facebook-side.

Fredag aften ombestemte Facebook sig så og tillod billedet.

Dets ikoniske status trumfede de sædvanlige regler for deling af billeder, som udelukker nøgenhed, lød begrundelsen i en mail til nyhedsbureauet AFP.

Sagen om fotografiet blev for alvor stor fredag, da den store norske avis Aftenposten bragte et åbent brev til Facebook-stifter Mark Zuckerberg på sin forside.

I brevet kritiserede bladets chefredaktør Zuckerberg for at misbruge sin magt.

Nathalie C. Larsen mener ikke, at man kan opstille det så sort-hvidt. Blandt andet fordi det er komplicerede analyse- og sorteringssystemer – og ikke altid mennesker – som i første omgang udfører censur af billeder.

/ritzau/