Mænd amok på bar: Angreb personale og gæster med slag og spark


Arkivfoto


Søndag modtog politiet anmeldelse om, at tre mænd havde overfaldet flere personer på en beværtning på Skolegade i Aarhus C.

Ifølge personalet på stedet havde de tre mænd forsøgt at komme ind på beværtningen men var blevet afvist.

Det var sket, fordi de ville have deres egne drikkevarer med ind.

De tre mænd blev voldsomt utilfredse med afvisningen og begyndte at slå og sparke på noget personale og nogle gæster på stedet.

Dertil kastede de rundt med stole, glas og flasker.

En kvinde havde fået en bule i panden efter et slag, en mand havde fået nogle mærker og rifter efter nogle slag, og to mænd havde fået nogle mindre skader i hovedet, da de var blevet ramt af en flaske.

Mændene opholdt sig stadig ved beværtningen, da politiet kom frem.

De tre mænd, 35, 36 og 37 år blev de alle anholdt.

På baggrund af vidneforklaringerne og videoovervågning på er de sigtet for grov vold.