Rønne på Bornholm bliver midlertidigt militært område


Foto: Politiet.


Et område ved Bornholms Lufthavn bliver midlertidigt militært område den 24. maj 2022.

Bornholms Politi har truffet aftale med Forsvaret om etablering af et midlertidigt militært område ved Bornholms Lufthavn den 24. maj 2022 kl. 08.00.

Området ophæves igen samme eftermiddag 16.00.

Det midlertidige militære område oprettes i forbindelse med en dansk-amerikansk øvelse på Bornholm.

Øvelsen er en del af DEFENDER-Europe 22-øvelsen, som har været planlagt i over et år.

Du kan læse mere om øvelsen på Forsvarets hjemmeside.