To politifolk skudt ned på Christiania.

Københavns Politi bekræfter kl. 00.20 at to politifolk er blevet skudt, onsdag aften, på Christiania.

En betjent er blevet skudt i hovedet, mens den anden blev ramt i benet af en mand som pludselig trak våben mod betjentene.

Udover de to politifolk er en civil også blevet ramt af skud, bekræfter Københavns Politi og understreger at den civile blev skudt af gerningsmanden – ikke af politiet.

Betjenten som er blevet ramt i hovedet skal være meget alvorligt medtaget, kilder i området siger betjenten ligger tilbage på jorden ved Fredens Ark – dette er dog ikke officielt bekræftet.