83-årig bankede yngre mand med stok


Arkivfoto


En ældre mand følte sig angiveligt forulempet og indkasserede på den konto en sigtelse for grov vold.

Det skete fredag i Slagelsesområdet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres politirapport.

Det fremgår ikke, hvad der nærmere skete under episoden.

Ikke desto mindre førte det til, at den 83-årige tildelte en 61-årig mand adskillige slag.

Han gik til den og slog offeret både på armen og i hovedet med sin stok.

Politiet blev tilkaldt og den 83-årige blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold.