Mand i kritisk tilstand efter brand på plejehjem


    Arkivfoto


    En mand i slutningen af 70’erne er blevet kørt på hospitalet i kritisk tilstand efter en brand på et plejehjem i Valby søndag aften.

    Det oplyser Henrik Stormer, som er vagtchef hos Københavns Politi.

    – Der er ildløs på et værelse, og der er en beboer, der er bragt på hospitalet i kritisk tilstand, siger han.

    Branden er slukket, og der var kun brand på værelset, hvor beboeren befandt sig.

    Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for politiet at sige noget om årsagen til branden.

    Politiet modtog anmeldelsen 18.55. Mandens pårørende er underrettede.

    /ritzau/