Offer for knivstikkeri på kræmmermarked er død


    Arkivfoto


    Offeret for knivstikkeriet, der foregik fredag aften på kræmmermarkedet i Døllefjelde-Musse, er afgået ved døden, skriver B.T.

    Tidligere lørdag forlød det, at han fortsat var i kritisk tilstand.

    Sagen efterforskes derfor nu som en drabssag, oplyser vicepolitiinspektør Rune Nilsson til Ritzau.

    Politiet leder fortsat efter gerningsmanden, som har en relation til den dræbte, uden at de dog er i familie.

    /ritzau/