To yngre mænd stukket ned med kniv i København


    Arkivfoto

    To yngre mænd er fredag aften blevet stukket ned i København. Det har fundet sted henholdsvis på Christiania og ved Blågårds Plads på Nørrebro.

    Politiet ved endnu ikke, om de to sager har noget med hinanden at gøre. Det oplyser Henrik Brix, vagtchef ved Københavns Politi.

    Den første anmeldelse fik politiet klokken 22.14. Den anden fik de 14 minutter senere, altså klokken 22.36.

    I begge sager ved politiet ikke, hvad der har været årsag til knivstikkeriet. Der er heller ikke endnu fundet gerningsmænd i nogen af sagerne.

    Begge ofre er ved bevidsthed og udenfor livsfare.

    /ritzau/