Overvågning: Her røver mand frisørsalon


Videooptagelse med lyd fra røveriet den 25. marts på Lemvigvej 80 i Aalborg Øst. Foto fra røveriet hos ”Blomsterpigen” på Skomagergade i Nibe er længere nede i artiklen.

Nordjyllands Politi efterlyser gerningsmand til to røverier.

Det første begået i en blomsterforretning i Nibe den 16. marts og det andet hos en frisør i Aalborg Øst den 25. marts.

Fra det første røveri hos ”Blomsterpigen” på Skomagergade i Nibe, har Nordjyllands Politi et billede af manden, der beskrives som:

- 170-180 cm høj
- almindelig kropsbygning
- han talte dansk uden accent
- sort maskering uden huller til øjne, næse eller mund, lysegrå hættetrøje med logo på brystet, sorte joggingbukser, sorte sko med meget markeret hvid kant ved sålen og grå arbejdshandsker.

Foto fra røveriet hos ”Blomsterpigen” på Skomagergade i Nib

- Vi hører gerne fra personer der menes at kunne genkende gerningsmanden – måske på stemmen eller måden han går på. Ved begge røverier har det været ofrenes opfattelse, at manden var i besiddelse af en pistollignende genstand. Han opførte sig i øvrigt meget roligt og fattet. Vores efterforskning har, indtil videre, ikke ført til at vi har identificeret manden, så derfor beder vi nu offentligheden om hjælp, udtaler lederen af politiets efterforskning af sagen, politikommissær Kenneth Rodam.

Ved hændelsen i Nibe blev den formodede gerningsmand, kort efter af have forladt forretningen, set siddende som passager på en scooter, der kørte væk fra stedet.
Nordjyllands Politi hører gerne fra folk der har set denne ekvipage i Nibe den 16. marts omkring klokken 14:43.

Ved begge røverier lykkedes det manden at komme fra gerningsstedet med et ukendt pengebeløb.