Mand dræbt på stedet i trafikuheld

En 67-årig mand er dræbt ved en færdselsulykke på Middelfartvej fredag aften, oplyser Fyns Politi.

Fredag kl. 21.47 modtog Fyns Politi via 1-1-2 anmeldelse om færdselsuheld på Middelfartvej nordøst for Båring By. Der var tale om 2 personbiler, som var kørt frontalt sammen.

Politi og redningsmandskab sendt til stedet. På stedet blev det hurtigt konstateret, at føreren af den ene bil, en 67 årig mand fra lokalområdet, var dræbt på stedet. Han var alene i bilen. I den anden bil, var der 2 personer.

Føreren, en 66 årig mand fra Nordfyn, var i en kort periode fastklemt, men ved bevidstheden. Passageren, en 55 årig kvinde fra Nordfyn var ved bevidstheden, men letter tilskadekommen. De er begge i ambulance bragt til OUH for behandling, de pårørende var først på natten endnu ikke underrettet.

Politi og Bilinspektør er ved midnatstid på stedet, og i fuld gang nærmere undersøgelse af uheldet, så der kan ikke gives nærmere oplysninger om årsagen til uheldet p.t., ligesom vejen er delvis spærret.