Kvinde overfaldet og forsøgt voldtaget


Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser overfaldsmanden.

Søndag morgen klokken 05.04 blev en kvinde overfaldet på Aarøsund Landevej øst for Haderslev.

Det skriver Newsbreak.dk.

Den 27-årige kvinde blev væltet omkuld af manden. Hun kæmpede imod, slog fra sig og fik så godt ram på gerningsmanden, at han opgav sit forehavende og tog flugten.

Nu efterlyser Syd- og Sønderjyllands vidner til episoder, og generelt folk, der genkender signalementet af manden:

Han var almindelig af bygning, 170 cm. høj, mørk i huden (arabisk). Han var 20-25 år gammel, nybarberet og iført sort trøje med lynlås, måske med hætte.

Han bar mørke bukser, en kasket som sad omvendt på, med gul lås. Kasketten var muligvis lilla. Han bar desuden en rygsæk.

Han talte dårligt engelsk.