En 10-årig dreng er død efter at være ramt af en bil


ALBERTSLUND: Mandag eftermiddag kl.1402 modtog Københavns Vestegns Politi anmeldelse om at en person var blevet påkørt på Gamle Landevej ud for Herstedøster Skole i Albertslund.

På stedet lå en 10-årig dreng alvorligt kvæstet, drengen blev kørt på hospitalet med ambulance men blev efterforfølgende erklæret død.

Politiet er fortsat igang med at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken og en bilinspektør er indkaldt til stedet. I forbindelse med den efterforskning er politiet i gang med at afhøre en 46-årig bilist der var involveret i ulykken.

Den afdøde dreng var elev på den nærliggende Herstedøster Skole og derfor er lokalpolitiet i samarbejde med Albertslund Kommune lige nu på skolen.

Drengens nærmeste pårørende er underrettet og Københavns Vestegns Politi har ikke yderlige oplysninger i forbindelse med sagen pt.

#