Mærsk stopper midlertidigt transport til og fra Rusland


    Arkivfoto

    Danske Mærsk stopper for nuværende med at tage imod nye transportordrer til søs og til lands til og fra Rusland.

    Det oplyser containergiganten i en meddelelse.

    Beslutningen er truffet i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine og de heraf afledte sanktioner mod Rusland.

    Mærsks stop for transport gælder dog ikke for fødevarer, medicinske leverancer og humanitære leverancer.

    /ritzau/