Soloulykke: Mand død på stedet, hustru svært kvæstet

ODENSE: En 89-årig mand fik juleaften et pludseligt ildebefindende og kørte galt på Guldsmedevænget / Sommerfuglevej i Odense, den afdødes 84-årige hustru er svært tilskadekommen.

Den 89-åriges dødsårsag var Juleaften uklar, oplyser Fyns Politi om ulykken.

Juleaften klokken 23.40 blev der slået alarm til 1-1-2 om en alvorlig soloulykke hvor en 89-årig mand kørte med sin 84-årge hustru som medpassager, manden fik et pludseligt ildebefindende, kørte direkte over et t-kryds og frontalt ind i et stengærde.

Den 84-årige kvinde blev hårdt kvæstet ved ulykken, mens den 80-årige mand døde på stedet - om det var kollisionen eller det pludselige ildebefindende, der kostede manden livet skal nu undersøges nærmere ved en obduktion.

De pårørende er blevet underrettet om den tragiske ulykke.

#