To mænd varetægtsfænslet efter groft røveri: Satte pistol mod hovedet af offer

DIANALUND: To mænd, en 17-årig mand og en 52-årig mand er blevet varetægtsfængslet for røveri mod 51-årig den 30. september.

Politiet i Slagelse har til morgen anholdt en 52-årig mand fra Kalundborg og en 17-årig mand fra Sorø.

De er sigtet for røveri mod en 51-årig mand i Dianalund den 30. september.

Her er de sigtet for at have lokket den 51-årige mand til en adresse, hvor de satte en pistol for tindingen af ham og stjal et større beløb i dansk og udenlandsk valuta, to mobiltelefoner, hans pung og bilnøgle, hvorefter de flygtede fra stedet til fods.

Begge mænd erkender delvist sigtelsen og blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved for lukkede døre. Her blev de varetægtsfængslet frem til den 15. december.

- Der er tale en meget grov og kynisk kriminalitet, som er helt uacceptabel, og som vi heldigvis kun ser meget sjældent i Danmark, skriver politiet i en pressemeddelelse.