Brand i Biltema: Bygningen er styrtet delvist sammen


ESBJERG: Brandvæsen og politi til brand i lager ved Biltema på Kjersing Ringvej i Esbjerg. Der er kraftig røgudvikling fra stedet, oplyste Sydjyllands Politi på Twitter torsdag aften.

Branden medførte en voldsom røgudvikling, og politiet opfordrede til at folk holdt sig væk fra stedet og ligeledes holdt sig ude af røgfanen.

Branden er opstået i Biltema’s butik og lagerbygning på Kjersing Ringvej 30 i Esbjerg, slukningsarbejdet forventes at tage hele natten og tidligst være afsluttet i løbet af morgenstunden fredag.