50-årig kvinde dræbt i frontal kollision med varebil

AGERBÆK: En voldsom trafikulykke i Agerbæk i Sydvestjylland kostede fredag en 50-årig kvinde livet.

Ulykken skete omkring klokken 13.40, idet to biler - en personbil og en varevogn - kørte frontalt sammen på Debelvej.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste senere på dagen og efter de pårørende var underrettet, at den dræbte var en 50-årig kvinde.

De to andre personer i ulykken, der var i varebilen, blev begge bragt til sygehuset til undersøgelse.