49-årig kvinde forsøgte at dræbe fire familiemedlemmer: To personer fortsat i livsfare

KOLDING: Med kniv forsøgte en 49-årig kvinde lørdag at dræbe fire af sine familiemedlemmer, heraf var to af dem hendes egne forældre og disse er i livsfare.

Søndag blev kvinden fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens, her erkendte hun sigtelsen om drabsforsøg, men afgav ingen forklaring.

Drabsforsøgene fandt sted lørdag morgen i et rigmandskvarter i det sydlige Kolding, og skete på to forskellige adresser, der dog kun ligger et svagt stenkast fra hinanden.

To af ofrene - begge ældre mennesker - er fortsat i kritisk tilstand efter at være stukket mange gange med kniv, samme kniv blev også brugt mod kvindens mand samt en ung kvinde i starten af 20'erne, men ingen af dem fik livstruende skader.

Der er endnu ingen oplysninger omkring et eventuelt motiv til det voldsomme knivoverfald på de fire familiemedlemmer.

Den 49-årige kvinde blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.