Lejlighed gik op i flammer: Flere andre lejligheder ram af røg og sod


BRABRAND: På Astridvej i Brabrand gik en lejlighed op i flammer, onsdag eftermiddag ved 15-tiden, og Østjyllands brandvæsen kæmpede mod flammerne som havde fået godt fat.

Den kraftige lejlighedsbrand betød at brandvæsnet indsatte to slukningsenheder ind og flere røgdykkerhold til at få slået ilden ned.

Ilden var nedkæmpet i løbet af en halv times tid.

Der er endnu ingen meldinger om personskade, og umiddelbart skal ilde være begrænset til den ene lejlighed, mens der er tale om røg- og sodforurening af flere lejligheder omkring den udbrændte lejlighed.

Det er kun beboerne i den udbrændte lejlighed som har behov for genhusning.