Voldsom brand hærgede feriecenter i Hvide Sande

HVIDE SANDE: Alarmcentralen modtog via 1-1-2 anmeldelse om brand i tagkonstruktionen klokken 11.36.

I forbindelse med renovering af tidligere hotel (nu ferieboliger) på Nørregade er der gået ild i noget tagpap, og det bredte sig hurtigt til store dele af tagkonstruktionen.

En tyk røgfane gik mod øst ud over fjorden, og et stort slukningsarbejde var hurtigt sat i gang.

Alle personer var hurtigt ude, og der er ingen meldinger om nogen personskader.