Tagarbejde med gasbrænder startede brand

KVISTGÅRD: Onsdag formiddag klokken 11.44 skulle der lægges tagpap på en trækonstruktion på Kvistgård Stationsvej - det gik ikke helt som planlagt.

Ifølge Nordsjællands Politi antændte flammen fra gasbrænderen trækonstruktionen og ilden løb ud af kontrol på stedet. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor brandvæsenet hurtigt fik branden under kontrol og slukket.

En 60-årig mand fra Helsinge, som havde arbejdet på stedet med gasbrænderen til pålægning af tagpap, blev sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven.