Skudepisode i Dannemare: 25-årig mand skudt i maven af politibetjent

DANNEMARE: Politiet blev onsdag klokken 13.20, kaldt ud til en politiforretning på Jørgen C. Pedersens Vej i Dannemare på Lolland. Herunder blev en 25-årig mand ramt i maveregionen af skud afgivet af politiet.

Den 25-årige blev med helikopter overført til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han er under behandling, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 25-årige er anholdt og fremstilles i morgen i grundlovsforhør in absentia ved Retten i Nykøbing.

- Som en tryghedsskabende foranstaltning er den mobile politistation kørt til Dannemare og borgere i området er velkomne til at komme og stille spørgsmål. Vi hører desuden meget gerne fra borgere, der kan bidrage med oplysninger i relation til episoden på stedet, siger Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Det er standardprocedure at Den Uafhængige Politiklagemyndighed overtager efterforskningen, når en politimand har afgivet skud. Derfor er der lige nu ikke yderligere oplysninger i sagen.